Et filter er nemt at udskifte. Ved at vælge det rette filter kan du opnå store energibesparelser og samtidig opretholde en høj indendørs luftkvalitet, uden at det går ud over helbredet for dem, der opholder sig i lokalerne. Det kan udgøre helt op til 30% af det samlede energiforbrug i en enhed at drive luft gennem filteret, og det er derfor vigtigt at vide, at et filter med en lav indkøbspris kan betyde et højt energiforbrug. Lavt energiforbrug bør dog aldrig prioriteres frem for effektiv filtrering.
Et filters vigtigste opgave er at reducere partikler og forurening. Det første trin er at finde ud af hvilken grad af luftrensning, der kræves. Dette kan du få tip og råd om her: ISO standard 16798-3 og Eurovent 4/23. Når kravene til filtreringsgraden er fastlagt, kan der vælges en bæredygtig og energieffektiv filterløsning.
Alle luftfiltre kan klassificeres fra A+ til E, hvor A+ står for det laveste energiforbrug og E for det højeste. Læs mere om det her: Eurovent 4/21.
Klassificeringen giver dig som kunde en bedre forståelse af det årlige energiforbrug, gennemsnitlig effektivitet og laveste effektivitet. Det er tydeligt, at et A+-filter bidrager til reduceret energiforbrug og CO2-udledning. Baseret på en omfattende certificeringsproces skal Eurovent-certificerede produkter vise årligt energiforbrug (kWh/år) specifikt for hver ISO-effektivitetsvurdering og testes i uafhængige laboratorier og via stikprøver hos producenten. De certificerede data er tilgængelige på Eurovents hjemmeside: www.eurovent-certification.com.
Livscyklusomkostninger eller life cycle cost viser brugerens omkostninger ved filtrering af luften under hele brugsfasen.
For at få et samlet billede af hvor stor den samlede miljøpåvirkning er, foretages en såkaldt livscyklusanalyse (LCA). Dette er en metode til vurdering af den miljøpåvirkning, et produkt har - hvor målet er at få et overblik over, hvor stor den samlede miljøpåvirkning er i produktets livscyklus, fra råstofudvinding, via produktionsprocesser og brug til affaldshåndtering - herunder al transport og energiforbrug under hele produktets livscyklus.
Filterets levetid er helt afgørende for filterets miljøpåvirkning. Den mængde energi, som ventilatoren bruger til at trække luften gennem et luftfilter, udgør ca. 90% af filterets samlede klimapåvirkning.
Det absolut vigtigste tiltag for at reducere miljøpåvirkningen ved brug af luftfiltre er derfor at reducere det gennemsnitlige tryktab over filteret, eftersom det påvirker energiforbruget. Læs mere om, hvordan Camfil arbejder med miljøpåvirkning.