Kvaliteten af den omgivende luft er blevet markant bedre i løbet af de seneste årtier takket være forskellige tiltag til reduktion af skadelig luftemission. Der er imidlertid overbevisende tegn på, at de nuværende luftforureningskilder stadig udgør en betydelig risiko for menneskers helbred.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO), en ud af flere specialiserede organisationer, har i sin egenskab som vagthund for den internationale offentlige sundhed haft særlig fokus på faren ved partikelstoffer (PM) i sine rapporter og erklæringer.
WHOs indsats er også blevet intensiveret ved hyppige avisartikler, videnskabelige undersøgelser og artikler samt advarsler fra myndighederne om den negative effekt på helbredet, som dårlig luftkvalitet har, og om de sygdomme, som luftforurening kan medføre eller forværre. Beviserne er på internettet: Prøv at google "luftforurening og dårligt helbred", og du vil med det samme få adskillige hits.
Så indvirkningen af luftforurening på helbredet, særligt i de mest befolkede byer i verden, er meget veldokumenteret i dag. Det skønnes, at luftforurening er ansvarlig for flere millioner for tidlige dødsfald hvert eneste år. Luftforurening menes også at være blandt de største risikofaktorer for dødsfald globalt og den førende miljømæssige risikofaktor for sygdom.
Spredning af partikler
De typiske partikler i luften er:
PM er en blanding med fysiske og kemiske egenskaber, der varierer alt efter stedet. De er enten et produkt fra naturens side eller frembragt af mennesker. Luftforurening varierer derfor afhængigt af stedet. Hvis du for eksempel tilbringer en dag i gaderne i Beijing, vil det have den samme negative effekt på dine luftveje som 30 dage i Paris. Det skal dog bemærkes, at mennesker reagerer forskelligt på dårlig luftkvalitet, afhængigt af hvor modtagelige de er.
Ved inhalering påvirker PM10, PM2.5 og PM1 kroppen på forskellige måder. Deres evne til at ophobes i kroppen, hvor de kan danne depoter, vil afhænge af deres størrelse, og hvorvidt de kan passere gennem vores luftvejes vægge.
Betydningen af god indendørs luftkvalitet
Hvordan kan vi forhindre PM i at trænge ind i vores indendørsrum, hvor mennesker tilbringer ca. 90% af deres liv? Vi kan desværre ikke helt undgå udefrakommende luftforurening ved at blive indendørs, da ventilationssystemer fungerer ved at blande udendørsluft med indendørsluft.
Hvis udendørsluften ikke filtreres og renses effektivt, er der risiko for, at indendørsluften vil indeholde en stor mængde skadelige partikler, der finder vej til menneskers luftveje. Disse partikler og andre substanser kan blive kombineret med partiklerne, der allerede findes inde i bygninger, og blive mere aggressive og skadelige, hvilket gør indendørs luftforurening langt mere skadelig end den forurening, der er udendørs.
Men med førsteklasses filtre i ventilationssystemer kan en betydelig del af disse skadelige udendørspartikler stoppes, inden de spredes gennem ventilationssystemet. Dette betyder, at det i forurenede byer som London, Paris, Los Angeles, Beijing og New Delhi er muligt at forbedre kvaliteten af dårlig indendørs luftkvalitet til det når et acceptabelt niveau, alene ved hjælp af ventilationssystemet.
Hvis der installeres en mobil luftrenser i rum som et ekstra tiltag, kan der opnås en luftkvalitet med et konstant højt niveau, selv hvis mængden af partikler og andre substanser i udendørsluften varierer meget.
PM1 er mest skadelig
I dag overvåger WHO og EU PM2.5 og PM10 og rapporterer om den negative effekt på helbredet, som disse partikler har, samt om deres evne til at trænge ind i vores lunger og medføre luftvejslidelser, hjertekarproblemer og sygdomme.
Men for at sikre et rigtig godt og produktivt indeklima i områder med slem luftforurening har ventilationssystemer brug for filtre, der også kan fjerne PM1-partikler – den mindste fraktion og den mest skadelige.
Vores lunger er et bytte for PM1. Ved indånding vandrer PM1-partikler til det dybeste område i vores lunger, hvor en meget stor del af dem passerer gennem cellemembranerne i alveolerne (de millioner af små sække i vores lunger, hvor O2 og CO2 udskilles), trænger ind i blodomløbet, beskadiger arteriernes indvendige vægge, penetrerer vævet i hjertekarsystemet og kan blive spredt til organerne.
I værste tilfælde kan PM1 bidrage til dødelige sygdomme som hjerteanfald, lungekræft, demens, emfysem, ødem og anden alvorlig sygdom, hvilket fører til for tidlig død.
PM-filtrering i dag
Filtre er som arbejdsheste i ventilationssystemer, og effektiviteten der ofte anvendes i dag er ePM1 60%.
Med filtre, der i betragtelig grad påvirker indeklimaet (IAQ), vil det være endnu vigtigere at vælge det rigtige filter, der har den rette effekt over for et bestemt stof. Dette er ikke let i dag, da de aktuelle regionale standarder anvender forskellige filtertests og klassificeringsmetoder, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne produkter. De aktuelle standarder er også kendt for at have begrænsninger og give resultater, der nogle gange er langt fra filterets faktiske effekt i praktisk brug.
Der er filtre tilgængelige for at imødekomme de skærpede krav til fjernelse af PM1, såsom Camfils Opakfil ES, Hi-Flo XLT7 og Hi-Flo M7.Ud over at vælge den rette partikeleffektivitet er der også andre vigtige produktfunktioner, der skal overvejes. Eksempelvis lang levetid, lavt tryktab og lavt strømforbrug. Ud over deres høje effektivitet er Camfil-filtre anerkendt som "energihelte", da de sparer mange kilowatttimer, som det er dokumenteret i tusinder af kundesager. Når bygningsejere køber førsteklasses filtre som Camfils for at opnå et godt indeklima, drager de også fordel af få meget lave samlede omkostninger for deres filtreringsløsning.
Camfil vil også meget gerne give dig gode råd om de rigtige filtre til din bygning og dit område. For at give dig en bedre indendørs luftfiltrering i forurenede byområder tilbyder Camfil også avancerede luftrensere til både partikelfiltrering og molekylær filtrering. Det sidste anvendes mere og mere på kontorer og i butikker i store byer med luftforureningsproblemer.
* Dieselmotoremissioner anses som den primære kilde, og WHO klassificerede dem som kræftfremkaldende i 2012.