ISO 10121-3:2022

Molekyler er typisk 1.000 til 10.000 gange mindre end de mest gennemtrængende partikler, der passerer igennem HEPA- og ULPA-filtre. De typiske farlige gasser i udeluften er flygtige organiske forbindelser (VOC), svovldioxid (SO₂), nitrogendioxid (NO₂) og ozon (O₃).

En omkostningseffektiv metode til at kontrollere skadelige gasformige forurenende stoffer er molekylær filtrering. Det kan bruges både i udendørs luftsystemer (også kendt som make-up luftsystemer) til at kontrollere forurening og i recirkulationssystemer til at kontrollere internt genereret forurening.

Alle Camfils molekylærfiltre anvender en teknik kendt som adsorption. Enkelt sagt betyder det, at molekylerne klæber til materialer med et ekstremt stort overfladeareal. Næsten alle Camfils molekylærfiltre bruger aktivt kul eller aktiveret aluminiumoxid som den aktive ingrediens. Molekylære filtre kaldes nogle gange også kemiske filtre eller gasfasefiltre.

Serien af standarder ISO 10121 giver testmetoder til bestemmelse af filtreringseffektiviteten af molekylære filtermedier (ISO 10121-1) og molekylære luftfiltre (ISO 10121-2) mod forskellige gasser.

ISO 10121-3 er det første klassificeringssystem for molekylære luftfiltre, der leverer udendørsluft til generelle ventilationssystemer. Den indeholder omfattende filterklasser for de mest almindelige luftforurenende stoffer i udendørs og indendørs luft. Dette letter valget af det korrekte molekylærfilter, afhængigt af den lokale luftkvalitet.

En række undersøgelser har vist, at farlige gasser, som ofte er til stede i luftforurening, kan være forbundet med adskillige negative sundhedseffekter.

Ozon (O₃) dannes i vores atmosfære ved vekselvirkning af UV-lys med gasser produceret ved forskellige forbrændingsprocesser. Ozon udgør en respiratorisk fare. Luftkvalitetsretningslinjerne fra WHO fastsætter en maksimal gennemsnitlig eksponeringskoncentration på 60 μg/m³ for en periode på 8 timer i højsæsonen.

Nitrogendioxid/kvælstofdioxid (NO₂) dannes som et direkte resultat af forbrændingsprocesser. NO₂ er ikke kun ansvarlig for dis og sur regn, men er også skadelig for vores lunger, forværrer astmasymptomer og øger modtageligheden for smitte. Luftkvalitetsretningslinjerne fra WHO fastsætter en maksimal gennemsnitlig årlig eksponeringskoncentration på 10 μg/m³.

Det meste svovldioxid (SO₂) frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer på kraftværker og i industrielle processer. Vulkaner er en anden kendt kilde til SO₂. Sundhedseffekterne fra SO₂ svarer til virkningerne fra O₃ og NO₂. WHOs retningslinjer for luftkvalitet fastsætter en maksimal daglig eksponeringskoncentration på 40 μg/m³.

Toluen (C₇H₈) er et organisk molekyle, som standarden bruger til at repræsentere den meget store gruppe af flygtige organiske forbindelser (VOC). Antallet af kilder til VOC er uendeligt og kan findes både indendørs og udendørs: Disse omfatter opløsningsmidler, maling, byggematerialer, forbrændingsprocesser, olie og gas mv. På grund af mangfoldigheden af deres kemiske egenskaber kan virkningerne af VOC variere fra en ubehagelig, men harmløs lugt til en dødelig følgevirkning ved indånding eller forårsage langtidsvirkninger såsom kræft.

Med de klare og letforståelige filterklasser fra ISO 10121-3 er det nu hurtigt og nemt at vælge det rigtige molekylære luftfilter til en bestemt tilluftsapplikation baseret på, hvor effektive molekylærfiltre er til at fjerne de fire gasser. Dette valg svarer til valget af et passende partikelfilter i henhold til ISO 16890.