Luftkvalitet i hverdagen

Publiceret 29. januar 2024

Luftkvaliteten påvirker både vores helbred og velvære. Indendørsluften kan nogle gange være mere forurenet end udendørsluften. Hvad kan vi så gøre for at påvirke den indendørs luftkvalitet – både hjemme og på arbejdspladsen?

Lille hund på et tæppe foran en lænestol

 

Et rent og sikkert hjem

Luften i dit hjem kan nogle gange være mere forurenet end luften udenfor. For eksempel kan hår og skæl fra kæledyr, rengøringskemikalier, luftfriskere og flygtige organiske forbindelser (VOC) frigivet fra møbler, tæpper og maling forårsage indendørs luftforurening.

 

Et tip er at være opmærksom på de indretningsprodukter du køber. Indretningselementerne du vælger skal være fri for eller indeholde så lave niveauer af skadelige stoffer som muligt. Læs etiketter og produktinformation for at sikre VOC-niveauer. Duftlys og luftfriskere dufter godt, men de frigiver forurenende stoffer til luften. Hvis du bruger disse, skal du sørge for, at rummet er godt ventileret.

 

Kæledyrsejere kan med fordel støvsuge oftere for at undgå følgeallergier. Støvsugning kan dog få støv og partikler til at hvivle op og rundt i luften. Her kan en luftrenser være en stor hjælp til at holde hjemmet rent og sundt og samtidig forhindre, at støvet spreder sig uhensigtsmæssigt. Vær også opmærksom på, at rengøring af dit hjem faktisk kan øge de skadelige partikler i luften, hvis du vælger hårde kemiske rengøringsmidler. Se efter mere naturlige og kemikaliefri alternativer eller overvej eventuelt at lave rengøringsprodukterne selv (citron, eddike og antibakterielle æteriske olier kan være meget effektive).

 

Køkkenet er et af de mest forurenende rum i hjemmet. Stegning og generel madlavning frigiver skadelige stoffer. Det er en god idé at sørge for, at dit køkken er godt ventileret og har en velfungerende emhætte over ovnen og kogepladerne. Brug af madolie med højere røgpunkt hjælper også, så der ikke kommer for mange små partikler ud i luften under madlavningen.

 

Hvis du f.eks. gør rent, rister brød eller tænder duftlys er den åbenlyse reaktion at åbne vinduerne. I stærkt forurenede byområder kan dette dog give anledning til endnu mere forurening i hjemmet. Luftrensere til hjemmet fjerner de mindste og mest skadelige partikler (PM1) og sørger for, at indendørsluften er sikker og ren.

Luftforurening på arbejdspladsen

Vi tilbringer ca. 90% af vores tid indendørs - hjemme, i skolen, på kontoret mm. 'Dårlig' luft på arbejdet bidrager ikke kun til dårligt helbred, men kan også føre til nedsat produktivitet, sløvhed og koncentrationsvanskeligheder.

Antallet af mennesker på arbejdspladsen er ofte større end derhjemme. Det betyder selvfølgelig også, at større mængder af 'menneskeskabte partikler' (parfume, hud, bakterier, hår osv.) bevæger sig i luften. Det stiller krav til effektiv ventilation og luftrensning. En luftrenser fra City-serien er et godt valg til mindre kontorer og mødelokaler, understøttet af indbyggede luftfiltreringssystemer. Regelmæssige luftkvalitetstests anbefales også, især hvis arbejdsområdet er blevet ændret ved f.eks. ommøblering, gjort større eller inkluderer flere mennesker.

Effektiv filtrering beskytter ikke kun personerne inde i bygningen, den kan også forlænge bygningens levetid ved at reducere energiomkostningerne og forhindre tilstopning af ventilationssystemet med større partikler såsom pollen, støv og blade.

Mange bække små

Når det drejer sig om at afbøde effekten af dårlig luftkvalitet, hjælper alle store som små tiltag. Vi anbefaler, at du gør de områder, hvor du har en vis kontrol over miljøet omkring dig,  så rene og sikre som muligt.