Filterposer til procesfiltrering

Filterposer til procesfiltrering

Filterposen er hjertet i et filterhus. Det er den, der skal holde de uønskede partikler tilbage under drift og sikre, at der ikke slipper skadelige stoffer ud i naturen. Det er derfor meget vigtigt, at man får en filterpose i det korrekte materiale med de rigtige egenskaber.

Filterposer

Filterposen er hjertet i et filterhus. Det er den, der skal holde de uønskede partikler tilbage under drift og sikre, at der ikke slipper skadelige stoffer ud i naturen. Det er derfor meget vigtigt, at man får en filterpose i det korrekte materiale med de rigtige egenskaber. Det kan vi hjælpe dig med! Hos Camfil arbejder vi konstant på at forbedre kvaliteten af de filterposer, vi fremstiller. Vi ved, at filtermaterialerne har meget stor betydning for ydeevne og en problemfri drift.

Der er mange parametre man skal være opmærksom på i valg af materialer: Temperatur, krav til emission, støvbelastning, PH-værdier, gasarter og støvsammensætning. Derfor har vi hos Camfil et omfattende produktprogram, der tæller mange forskellige materialer. Og vores medarbejdere står naturligvis altid til rådighed for at hjælpe dig med det rigtige valg til præcis dit behov.  Camfils filterposer kan produceres i materialer, der er godkendt til fødevareindustrien samt pharmaindustrien (Life Science). Der er desuden fuld sporbarhed på filterposerne.

Vi er ordreproducerende og ønsker at gøre det så let som muligt for vores kunder at bestille og benytte procesfiltre fra Camfil. Derfor bliver alle filterposer tilpasset netop til din proces/filter.

Eget laboratorium

I vores laboratorie er vi specialiserede i at udarbejde tilstandsvurderinger, støvanalyser og opmålinger. 

Tilstandsvurdering

Vi laver tilstandsvurderingsrapporter på baggrund af en analyse af de brugte filterposer, der leveres af kunderne. Der foretages en systematisk gennemgang af posens tilstand, hvilket inkluderer visuel inspektion samt forskellige målinger, der afgør hvilken grad af slitage filtermediet har, om det er tilstoppet, har skader eller defekter. Der måles desuden hvilket niveau den mekaniske styrke samt permeabiliteten er på.

Disse målinger sammenlignes med værdierne på et nyt og tilsvarende filtermedier. Således kan man sammenligne og udregne en procentvis slidtagegrad. Slidtagegraden er afgørende for om posen er egnet til fortsat drift eller skal udskiftes.

Resultatet af undersøgelsen udmønter sig i en tilstandsvurderingsrapport, der sendes direkte til kunden. Et filter, der brister pga. slidte poser, kan tage skade – og det kan være en rigtig dyr omkostning med potentielle tab at være tvunget til at lukke et filter ned og dermed forårsage driftsstop i produktionen. Tilstandsvurderingen er derfor en hjælp til vores kunder, så de ved, hvornår det er tid til at udskifte poserne på det rigtige tidspunkt, hvilket kan være helt afgørende.

Støvanalyse

Når vi skal rådgive vores kunder i valg af filtermedie, er det en vigtig faktor at kende processen, som posen skal sidde i. Derfor kan vi ved hjælp af en støvprøve fra kunden lave tests i vores laboratorie, der fortæller om DHC (Dust Holding Capacity) på det valgte filter medie, støvbæreevne, PH-værdi, rumvægt osv. Disse parametre kan vise hvilken type filtermedie, der er bedst egnet for netop dig og din proces.

Opmåling

Camfil tilbyder også opmåling af dine filterposer. Hvis du skal bruge nye poser, men er i tvivl om den præcise størrelse, kan vi hjælpe. Vi tilbyder opmåling af såvel nye som brugte poser, hvilket gør at vi til enhver tid kan tilbyde en pose præcis magen til den, der tidligere har været monteret. Vores erfarne produktion kan fremstille stort set alle typer af toppe og bunde, med og uden kroge, stropper, forstærkninger osv. En pose er ikke bare en pose. Hvis du er i tvivl, så send din pose til Camfil. Vi kan måle din pose op og lave en beskrivelse af hvilket filtermedie, opbygning, udstyr den har og tilbyde nye poser magen til.

Montageservice

Hos Camfil samarbejder vi med et erfarent montagefirma og kan derfor tilbyde at stå for udskiftningen af filterposer i din produktion. Vi medbringer selv det nødvendige værktøj og udstyr til opgaven. Montørerne sørger ligeledes selv for personbeskyttelse og værnemidler til den enkelte opgave.

Montørerne sørger selvfølgelig for, at de nye filtre bliver monteret hurtigt og korrekt. Imens kan I få ordnet nogle af de andre opgaver, der skal håndteres under et driftsstop. Vores montører vil, i samarbejde med dig, lægge en plan for forløbet, hvorefter I selv koordinerer tidsplaner og ønsker til bortskaffelse af de gamle poser/filtre.

Udover standard poseskift efter behov kan vi også tilbyde en fast serviceaftale, hvor vi aftaler faste intervaller for service eller poseskift. Her laver man typisk en plan for 1 eller 2 år, hvor alle datoer aftales på forhånd. Så skal du ikke huske at bestille montør til dine filterskift. Det sker automatisk på de aftalte datoer.

Kontakt os for et tilbud på udskiftning af dine filtre, – vi oplever ofte, at det er billigere end man tror!

Fakta
  • Bredt og kundetilpasset produktprogram
  • Laboratorie (tilstandsvurdering, støvanalyse, opmåling)
  • Stort råvarelager
  • Filterposer godkendte til fødevarekontakt/
    pharma-industrien
  • Mærkning af filtre efter kundeønske (vaskbare labels)
Publiceret 1. september 2021