Reduktion af mikroorganismer
på lager
74% reduktion af
bakterier og svampe.
Certificering af
lokaler - klasse ISO 8
(ISO 14644-3:2021).
Overensstemmelse
med interne
valideringsprocesser.
Betapack
Spanien
Føde- og drikkevarer
Camfils forslag var en turnkey-løsning, der inkluderede: Dimensionering, design af hjælpeudstyr, elektrisk installation og installation af luftrensere.
Da de primære aktiviteter var afsluttet, blev luftrenserne fordelt i lokalerne på følgende måde:
Lokale I - Færdigt produkt
Lokale II - Færdigt produkt
De forskellige konfigurationer, der kan tilpasses den tilgængelige plads uden at forstyrre det eksisterende udstyr, gjorde sammen med filtrenes høje effektivitet CC 6000 luftrensere til den ideelle løsning til Betapacks' proces.
En AirImage luftkvalitetssensor blev tilføjet til hvert lokale for at måle PM1-, PM2,5- og PM10-værdierne i realtime og regulere CC 6000-enhederne i henhold til de definerede luftkvalitetsparametre.
Denne løsning sørger for et gennemsnit på 13,5 luftskifte i timen i hvert af lokalerne, hvilket garanterer et kontrolleret miljø, hvor kunden kan fremstille sine produkter med optimale betingelser for kvalitet og sikkerhed.
Betapacks kerneforretning er fremstilling af kapsler til en lang række føde- og drikkevarer som f.eks. vand på flaske, olie, læskedrikke, juice og mejeriprodukter.
Fugtige og varme miljøer, som er typiske for nogle områder i fødevareindustrien, kan bidrage til spredning af mikroorganismer som bakterier og svampe. Tilstedeværelsen af sådanne mikroorganismer udgør en risiko for menneskers sundhed og produktsikkerheden.
Betapack havde allerede et ventilationssystem på plads, men valgte at benytte luftrensere til at øge luftskifte og forbedre den indendørs luftkvalitet som bidrager til at reducere eksponeringen for skadelige mikroorganismer. Det sikrer optimale betingelser for kvaliteten og sikkerheden for medarbejdere og produkter.
Efter opstarten udførte et eksternt firma en analyse for at bestemme installationens effektivitet i begge lokaler. Målingerne blev udført i henhold til ISO 14644-3:2021-standarden for den gennemsnitlige værdi af partikelstørrelser på 0,5 μm (antal partikler) og 5 μm (partikler/m³). De opnåede resultater viste, at ISO 8-klassen ikke kun er nået, men at værdierne ligger på grænsen til ISO 7-klassen (koncentrationen af partikler mellem den ene klasse og den næste er 10 gange lavere).
Ligeledes repræsenterer den aktive styring af CC 6000-udstyret via AirImage-sensoren en energibesparelse, der gør det muligt for Betapack at reducere installationens driftsomkostninger og bidrage positivt til miljøet.