Karolinska Universitetssygehus i Solna, Sverige, modtog sine første patienter i 2016. Fire år senere stod sygehuset og personalet over for en pandemi og investerede betydelige ressourcer i at forsøge at finde innovative løsninger til at reducere spredningen af COVID-virusset på sygehuset.
På sygehuset i Solna er det Facility Management-virksomhed Coor, der er hyret ind for at styre driften af sygehuset og sikre blandt andet ventilation og luftkvalitet. Der var allerede optimale trykforhold på patientstuen, så partikler ikke spredte sig fra værelserne ud i korridoren.
Da pandemien blev en kendsgerning, så Coor sammen med Camfil på yderligere løsninger og kom frem til, at man kunne teste luftrensere hos COVID-patienter for at reducere risikoen for smittespredning til både personale og andre patienter.
Sammen med luftrensere blev der også installeret Air Image-sensorer, der er et smart system til overvågning og styring af den indendørs luftkvalitet. Ved hjælp af Air Image-sensorer er det muligt at se i real time, hvordan luftrensere forbedrer luftkvaliteten i rummene.
Den eksisterende ventilation skiftede luften i rummet 2-3 gange i timen, mens en luftrenser rensede luften 6-12 gange i timen. Luftudskiftning, enten via frisk luft fra ventilationen eller renset luft fra luftrensere, var i dette tilfælde den vigtigste foranstaltning for at øge kvaliteten af den indendørs luft.
Det er kendt fra tidligere, at COVID-partikler, der fanges i luftrenserens filter, også bliver der. Udfordringen her var at fange disse partikler i luftrenserne. For at opnå det bedst mulige udfald blev luftrensere placeret flere forskellige steder i rummet, så Air Image-sensoren kunne måle resultatet.
Lige nu evalueres effekten, og det man indtil videre har set er, at luftrensere står for en reduktion på 85% af partiklerne i et rum. Andre sygehuse har efterfølgende hørt om løsningen og derefter kontaktet Karolinska.
Danmark